DGE åbner kontor på Lolland-Falster

På billedet ses fra venstre Direktør for Miljø Sven Ulrich Bertelsen,
projektleder Benny Østerø og markedschef Thomas Jørgensen.

 

På en lun forårsdag i strålende solskin åbnede DGE i denne uge kontor på Lolland-Falster. Med placeringen på Slotsbryggen i Nykøbing Falster kommer DGE tættere på både nuværende kunder og kunder, der ønskes et samarbejde med.

 

DGE bliver derudover en del af det lokale og meget aktive erhvervsnetværk Business Lolland-Falster, der arbejder for at udnytte landsdelens potentiale for at drive virksomhed. Lokalområdet har DGE i forvejen et stort kendskab til gennem det faste samarbejde med Lolland Kommune. For kommunen udfører DGE bygningsscreeninger i forbindelse med nedrivning af nedslidte boliger.

Markedschef og geolog Thomas Jørgensen vil sammen med projektleder Benny Østerø få det overordnede ansvar for at udvikle DGE Nykøbing F. Det vil ske i tæt samarbejde med DGE København og DGE Næstved, således DGE samlet styrker sit domicil på Sjælland.

– Nykøbing Falster er en strategisk god placering for DGE, da det giver os mulighed for at få et endnu bedre samarbejde med vores kunder. Derudover bliver vi en del af erhvervsnetværket, som er meget aktive indbyrdes og i hele området, forklarer Thomas Jørgensen, der ser et stort potentiale for DGE med den nye placering.

DGE Nykøbing F. bliver den lokale bæredygtige miljørådgiver på Lolland-Falster, som blandt andet vil beskæftige sig med bygherrerådgivning, bygningsscreening, indeklima, håndtering af jord og grundvand samt industrimiljø.

Kontakt

Thomas Jørgensen
Bygningsforurening ØST
Direkte: +45 4030 3203
Email: thj@dge.dk