DGE indgår samarbejde om Aqualog til vandværker

DGE og MHV Development har indgået et samarbejde om Aqualog – et digitalt kvalitets- og ledelsessystem udviklet specifikt til vandværker.

 

MHV Development, der har udviklet Aqualog, vil stå for den fortsatte udvikling og support omkring systemet, mens DGE vil være faglig rådgiver omkring brugen af systemet i praksis. DGE vil desuden afvikle kurser i Aqualog – herunder et introkursus, der giver en grundig introduktion til systemet og de muligheder, det indeholder. Introkurset vil ligeledes fokusere på, hvordan systemet kan implementeres og anvendes til at løfte daglige opgaver i en vandværksbestyrelse.

 

Aqualog udviklet med og til vandværker

Aqualog er et skræddersyet digitalt kvalitets- og ledelsessystem til vandværker. Det er udviklet i tæt samarbejde med vandværker og indeholder derfor nøjagtig de funktioner, der er behov for. Derudover opfylder det samtlige krav til et kvalitets- og ledelsessystem. Systemet er for vandværker, der ønsker at samle alt arbejde med vandværket ét sted og undgå dobbeltarbejde.

Aqualog er bygget op af moduler og har mange forskellige funktioner. For samtlige brugere af systemet er det muligt at give adgang og rettigheder til præcis de moduler, den enkelte bruger har behov for. Systemet har desuden en unik mulighed for at kunne tilpasses specifikt til det enkelte vandværk, hvis der ønskes særlige funktioner eller forbedringer.

Læs mere om systemet på aqualog.dk.

 

Om MHV Development

MHV Development er et udviklingshus med primært fokus på udvikling af webbaserede IT-systemer. MHV Development har specialiseret sig i udvikling af IT-systemer til brugere, der ikke er IT-eksperter, og står bag udviklingen af Aqualog. Læs mere på mhv.dk eller kontakt Mark Vibæk fra MHV Development direkte på tlf. 4010 9496 eller mhv@mhv.dk.

 

Specialister i vandindvinding og vandressourcer

DGE har mere end 30 års erfaring med rådgivning om miljø, byggeri og renovering, og er specialister i vandindvinding og vandressourcer. DGE rådgiver både små og store vandværker, og har blandt andet været totalrådgiver på opførelsen af det topmoderne vandværk i Brædstrup. Vandværket anvender de nyeste teknologier til at sikre en høj forsynings- og drikkevandssikkerhed.

Læs mere her.

 

Kontakt

Ole Rejnholdt Nielsen
Projektleder, Bygningskonstruktør
Direkte: +45 2440 5710
Email: orn@dge.dk