DGE kvalificerer sig til endnu en rammeaftale for det danske forsvar i samarbejde med Hundsbæk & Henriksen

I samarbejde med Hundsbæk & Henriksen A/S er DGE Miljø- og Ingeniørfirma tildelt tre delaftaler i en rammeaftale om byggeteknisk rådgivning for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Dermed kvalificerer DGE sig til at løse endnu en række opgaver for det danske forsvar, efter at det tidligere på ugen blev meldt ud, at DGE også på industrimiljø har vundet en 2-årig rammeaftale.

 

I rammeaftalen om byggeteknisk gennemgang er Hundsbæk & Henriksen og DGE tildelt delaftale 2, 4 og 8, hvoraf partnerskabet blev rangeret som nr. 1 ved delaftale 2. Dermed går opgaver, som er under et bestemt beløb, direkte til partnerskabet uden først at blive sendt i udbud.

 

Om delaftalerne
Med delaftale 2 skal partnerskabet yde byggeteknisk rådgivning på samtlige af Forsvarsministeriets bygninger og anlæg i Danmark inden for nybyggeri, udvidelse, tilbygning, ombygning og renovering. Der kan både være tale om gennemførelse af hele projektforløb fra foranalyse til afleveringsforretning samt dele af et projektforløb, som f.eks. programmering, projektering og byggestyring. Delaftale 4 og 8 omfatter blandt andet 5-års-gennemgang, arbejdsmiljøkoordinering, byggeledelse og tilsyn samt assistance ved udvalgte ressourcepersoner inden for IKT og CAD.

 

Rådgivning inden for byggeri og anlæg
Partnerskabet med Hundsbæk & Henriksen er indgået med rådgivere fra DGEs afdeling for byggeri og anlæg, som til daglig beskæftiger sig med:

 

  • Bygherrerådgivning
  • Renovering og ombygning
  • Projekterings- og byggeledelse
  • Byfornyelse
  • Nybyggeri
  • Bygningsgennemgang/totalregistrering
  • Energi og forsyning
  • Rådgivning om bærende konstruktioner

 

Kontakt
For yderligere oplysninger kontakt venligst projektleder Ole Rejnholdt Nielsen på tlf. 24 40 57 10 eller orn@dge.dk.

 

 

Sidst opdateret 04.06.2015