DGE søger projektleder til forurenet jord og grundvand

Er du vores nye projektleder til forurenet jord og grundvand? Til vores kontorer på Sjælland (Skovlunde eller Næstved) søger vi en fagligt dygtig projektleder til håndtering af en bred vifte af opgavetyper hovedsageligt inden for jordforureningsområdet.

 

Jobbet

Vi forventer, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, cand. scient. eller lignende, og at du har mindst 4 års relevant erfaring, gerne fra rådgivningsbranchen. Erfaring som projektleder inden for orienterende og videregående forureningsundersøgelser for både private og myndigheder samt kendskab til brug af JAGG og GIS vil være en fordel.

 

Du vil som projektleder komme til at arbejde med projekter inden for miljøområdet og med hovedvægten lagt på miljørådgivning, forureningsundersøgelser, forureningsafværge og jordhåndtering for både offentlige og private bygherrer.

 

Vi lægger vægt på, at du er god til at kommunikere i både skrift og tale, men først og fremmest skal du have lyst til at tage ansvar, arbejde engageret og målrettet – eller sagt med andre ord: Du skal brænde for det, du gør.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et job i et dynamisk, landsdækkende rådgivningsfirma med et godt, uformelt og tværfagligt arbejdsklima, hvor du vil møde en humørfyldt og hjertelig omgangstone i samarbejdet med hjælpsomme og engagerede kolleger i hele landet. Vi er vores kunders konsulenter og mener det alvorligt, når vi siger ”kundefokus”, og vi ved, at vores kunder sætter pris på netop dét, når vi bliver evalueret.

 

Vi arbejder efter ”frihed under ansvar” og stoler på vores folk, så du er i høj grad din egen leder i hverdagen. Vi har altid plads til nye og gode ideer, og du kan i vidt omfang selv påvirke dit eget ansvarsområde og sætte dit præg på både din egen og DGE’s udvikling.

 

Ansøgning

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte regionsdirektør Jens Peter Nielsen på tlf. 2030 1236 eller jpn@dge.dk.

 

Din ansøgning bedes mærket ”Projektleder” og sendt elektronisk til dge@dge.dk inden mandag d. 20. april 2015.

 

Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

 

 

Sidst opdateret 30.03.2015