DGE tilbyder konsulenthjælp i forbindelse med miljømærkning

Miljøstyrelsen har afsat op til 400.000 kr. til projektet miljømærkning af servicevirksomheder. Tilskuddet dækker konsulenthjælp til miljømærkning ”Svanen” og er momsfrit. Der kan ansøges om op til 50.000 kr. i tilskud pr. virksomhed.

 

Servicevirksomheder indbefatter rengøringsservice, tekstilservice (vaskerier), rens af tekstiler, dagligvarebutikker samt restauranter og kantiner. Det er virksomheden, der bliver licensindehavere af miljømærkningen, og konsulenten hjælper med at udforme licensansøgningen.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 17. november 2015 med projektafslutning den 1. juni 2016. Miljøstyrelsen holder sammen med Miljømærkning Danmark to orienteringsmøder i november – onsdag den 4. november i København og torsdag den 5. november i Århus.

Har din virksomhed brug for assistance i processen, så kontakt seniorkonsulent Jeanette Michelsen.

For mere information, samt tilmelding til Miljøstyrelsens orienteringsmøder, besøg miljøstyrelsens hjemmeside her.

Kontakt

Jeanette Michelsen
Seniorkonsulent, Miljøkemiker
Direkte: +45 2284 7950
Email: jmi@dge.dk