Kim Haagensen fra DGE bag Miljøstyrelsens netop offentliggjorte rapport om asbest i jord

Med rapporten ”Asbest i jord – viden og praksis for håndtering” har kemiingeniør og ekspert i asbest Kim Haagensen fra DGE Miljø- og Ingeniørfirma indsamlet ny viden om praksis ved håndtering af de problemstillinger, der knytter sig til at konstatere asbest i jord såvel i Danmark som i udlandet. Kim Haagensen står bag rapporten, som netop er udgivet af Miljøstyrelsen.

 

Formålet med projektet har været at opdatere viden på området og skabe et grundlag for at forny de vurderinger, der skal sikre, at håndtering af asbestholdig jord sker på en sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt korrekt måde.

 

Betydelig viden og indsigt hos kommunerne

Rapporten viser, at de danske kommuner har en betydelig viden og forståelse af problemstillingerne med forekomsten af asbestholdigt materiale i jord. Kommunerne foretager en visuel gennemgang for at belyse problemets karakter, de udtager prøver af synlige fragmenter og bestemmer asbest i materialet. Desuden foretager de oprensning ved fjernelse af synlige fragmenter, f.eks. ved støvsugning af fint materiale.

 

Udenlandske erfaringer og ny viden

En væsentlig del af projektet for Miljøstyrelsen er en gennemgang af en netop udgivet omfattende rapport fra England, der beskriver problemstillingerne ved håndtering af asbest i jord. Trods et grundigt studie af litteratur og praktiske erfaringer har der dog ikke kunnet opstilles et engelsk jordkvalitetskriterium, hvilket også er tilfældet med Sverige og Norge.

 

Heller ikke i Sverige og Norge har vi fundet oplysninger om krav til håndtering eller egentlige jordkvalitetskriterier for asbest, så det eneste, der fortsat er sikkert, er det hollandske kriterium på 100 mg/kg jord”, fortæller Kim Haagensen og tilføjer, at man i Holland genovervejer det fastsatte jordkvalitetskriterium for asbest.

 

Projektet har ikke tilvejebragt oplysninger om anvendelse af en hollandsk metode til at bestemme asbest i jord, som angivet i Miljøprojekt nr. 1360. Det har derfor ikke været muligt at afgøre, hvilke niveauer af asbest i jord der findes på forurenede grunde eller som baggrundsniveau i jord i Danmark.

 

Et dansk jordkvalitetskriterium for asbest

Med projektet har man som nævnt ønsket at indhente ny viden til at understøtte arbejdet med et dansk kvalitetskriterium for asbest i jord. Danske jordkvalitetskriterier bygger på de sundhedsmæssige effekter ved spisning af jord med indhold af kemiske stoffer og fastlægges så lavt, at børn, der kommer til at indtage jord, ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger.

 

De kendte sundhedsmæssige effekter af asbest er ved indånding og afsætning af fibre i lungerne. Der findes kun sparsom viden om effekter i mave-tarm-systemet, og der kendes ikke rigtig sygdomstilfælde. Et kvalitetskriterium skal derfor fastsættes med andre metoder, og det gør det særdeles vanskeligt at fastsætte et kvalitetskriterium for asbest i jord”, fastslår Kim Haagensen og tilføjer, at de udenlandske erfaringer peger i samme retning.

 

Asbestfibre i udeluften
Dertil er det et faktum, at der findes asbestfibre i udeluften. Asbest er et naturligt forekommende mineral, og vi har i samfundet håndteret og håndterer stadig asbest, hvor det findes i især vores ældre bygninger.

 

”Faktisk udsættes vi alle sammen hele tiden for asbestfibre fra den udeluft, vi indånder, fordi den indeholder et forholdsvis lavt antal asbestfibre. Rapporter fra WHO opgiver, at indholdet typisk er omkring 100 fibre pr. kubikmeter, og at det kan være helt op til 1.000 fibre pr. kubikmeter”, fortæller Kim Haagensen og påpeger, at koncentrationerne er størst i byområder og under tørre forhold.

 

Der er dog ingen grund til bekymring, da eksperter vurderer denne kilde som uproblematisk for befolkningen på grund af det relativt lave antal asbestfibre, som udgør en ekstremt lille risiko. Anderledes forholder det sig med personer, der arbejder med renovering og nedrivning af bygninger, for selvom asbest blev forbudt at anvende i 1986, så er det stadig udbredt i vores bygninger. Særligt bør man være opmærksom ved eternittage, rørbøjninger af jordarten kiselgur og klæbemateriale bag fliser.

 

”Asbeststøv i større koncentrationer er farligt, og derfor skal al håndtering foregå med et grundigt kendskab til arbejdsprocesser og anvendelse af beskyttelsesmidler. Især gør-det-selv folk skal være påpasselige med at håndtere byggematerialer uden først at have undersøgt dem for asbest”, fastslår Kim Haagensen.

 

Rapporten kan downloades her fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kontakt

Sven Ulrich Bertelsen
Direktør, Miljø
Direkte: +45 2031 1772
Email: sub@dge.dk