Kim Haagensen til TV2 News: Vanskeligt at skelne mellem kilder til eksponering for asbest

Hvorvidt eksponeringen for asbest hos de godt 18.000 tidligere elever på fire skoler i Aalborg kan tilskrives støv fra Eternitgrunden eller andre kilder er vanskeligt at afgøre. Det påpeger DGE Miljø- og Ingeniørfirmas asbestekspert Kim Haagensen i et interview på TV2 News den 4. marts 2015, fordi et større forskningsprojekt nu skal give svar på, om asbeststøvet har øget forekomsten af lungehindekræft.

 

Bag forskningsprojektet står Arbejdsmedicinsk Klinik hos Aalborg Universitetshospital og Kræftens Bekæmpelse, som ved at krydstjekke CPR-registret med cancerregistret vil undersøge forekomsten af lungehindekræft hos tidligere elever på fire skoler i området. Sønderbro Skole, Vejgaard Vestre Skole, Østermarkens Skole og Alléskolen ligger alle inden for en afstand på under 750 meter fra tidligere Dansk Eternit Fabrik, som helt frem til 1980’erne producerede tagbeklædning med det kræftfremkaldende stof asbest.

 

Usikkerhed i forskningsprojektet
Kemiingeniør Kim Haagensen, som er en af Danmarks førende eksperter i asbest, har tidligere i to rapporter for Miljøstyrelsen belyst risikoen for spredning af asbest fra området. Over for TV2 News argumenterer han for en usikkerhed i det netop igangsatte forskningsprojekt:

 

”Undersøgelsen er selvfølgelig interessant, men den kan næppe afdække, hvor stor en eksponering for asbeststøv eleverne har været udsat for i deres skolegang, og hvorvidt der er en sammenhæng med andre kilder”, forklarer Kim Haagensen.

 

Asbestfibre i udeluften
De elever, der gik på skolerne i perioden 1950-1980, kan foruden den mulige indånding af asbeststøv fra eternitfabrikken også have indåndet støv med asbest fra andre kilder. Eksempelvis på deres efterfølgende arbejdsplads eller ved at opholde sig i byområder, hvor bremsebelægninger og bystøv er potentielle kilder.

 

”Faktisk udsættes vi alle sammen hele tiden for asbest gennem den udeluft, vi indånder, fordi den kan indeholde et lavt antal asbestfibre. Rapporter fra WHO opgiver, at indholdet typisk er omkring 100 fibre pr. kubikmeter, men at det også kan være helt op til 1.000 fibre pr. kubikmeter”, fortæller Kim Haagensen og påpeger, at koncentrationerne er størst i byområder og under tørre forhold.

 

Asbest stadig udbredt i bygninger
Der er dog ingen grund til bekymring, da eksperter vurderer denne kilde som uproblematisk for befolkningen på grund af det relativt lave antal asbestfibre, som udgør en ekstremt lille risiko. Anderledes forholder det sig med personer, der arbejder med renovering og nedrivning af bygninger, for selvom asbest blev forbudt at anvende i 1986, så er det stadig udbredt i vores bygninger. Særligt bør man være opmærksom ved eternittage, rørbøjninger af jordarten kiselgur og klæbemateriale bag fliser.

 

”Asbeststøv i større koncentrationer er farligt, og derfor skal al håndtering foregå med et grundigt kendskab til arbejdsprocesser og anvendelse af beskyttelsesmidler. Især gør det selv-folk skal være påpasselige med at håndtere byggematerialer uden først at have undersøgt dem for asbest”, fastslår Kim Haagensen.

 

Kontakt

Sven Ulrich Bertelsen
Direktør, Miljø
Direkte: +45 2031 1772
Email: sub@dge.dk