OK a.m.b.a.

Miljørådgiver for OK a.m.b.a.

OK

OK tilbyder som Danmarks mest solgte benzinmærke en bred vifte af energiprodukter til erhverv, industri, landbrug og private. I den forbindelse forsyner selskabet bl.a. kunderne med olie, biobrændsel, naturgas, el, varmepumper og solceller.

OK er fuldt bevidst om, at selskabets produkter udgør en potentiel miljørisiko, hvis de ikke håndteres og bruges korrekt. Blandt andet derfor har OK tradition for at være blandt de første med nye og mere miljøvenlige produkter.

DGE har siden slutningen af 1980’erne været tilknyttet OK som miljørådgiver i mere end 500 forskellige sager fordelt over hele landet. Hovedsageligt har det drejet sig om undersøgelser og oprensning af ældre forureninger, der er opdaget i forbindelse med de undersøgelser, som DGE rutinemæssigt udfører, når OK har overtaget benzinstationer fra andre selskaber eller har opført nye anlæg på grunde med potentiel forurening.

I andre opgaver har DGE udført undersøgelser og oprensning af jord- og grundvandsforureninger med benzin eller dieselolie i forbindelse med uheld, spild eller lækager fra utætte installationer. Det miljøtekniske arbejde bliver tilrettelagt i tæt samarbejde med de lokale miljømyndigheder, således at det sikres, at opgaveløsningen tilgodeser såvel naturmiljøet som økonomien. Det er således også en målsætning for DGE, at driften af benzinstationen påvirkes mindst muligt af den miljømæssige indsats.

Opstart: Slutningen af 1980’erne. Afslutning: Igangværende.

Kontakt

Vilhelm Holste
Teknisk chef, Seniorgeolog
Direkte: +45 4016 9231
Email: vho@dge.dk