Spildevandstilladelser for vestjysk kommune

For endnu en kommune skal DGE løse myndighedsopgaver efter at have vundet et tilbud om håndtering af spildevandstilladelser efter Miljøbeskyttelsesloven.

 

Opgaven er langt fra ny for DGE, der løser lignende opgaver for flere andre vestjyske kommuner. Når virksomheder afleder spildevand fra deres produktion, skal de have en tilslutningstilladelse – i daglig tale en spildevandstilladelse. Kommunen har i forvejen ført tilsyn med de virksomheder, det drejer sig om, og indsamlet materiale i form af observationer, breve og notater, som DGE gennemgår i henhold til Miljøbeskyttelsesloven.

 

Myndighedsopgaver

Projektleder og miljøingeniør hos DGE Birgitte Winther Pedersen skal beskæftige sig med opgaven for den vestjyske kommune. Hun ser en stor fordel i, at DGE løser myndighedsopgaver for de danske kommuner, fordi det giver en større forståelse for, hvordan forskellige sager behandles og løses bedst og mest effektivt.

– Vi holder os skarpe på de kommunale myndighedsopgaver ved hele tiden at have berøring med dem, og det giver en indsigt hele vejen rundt i forhold til at kunne rådgive kunder på den anden side af bordet, forklarer Birgitte Winther Pedersen, der ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.

 

VVM-redegørelser

For kommunen håndterer DGE i forvejen VVM-redegørelser, når der forud for et bygge- eller anlægsprojekt skal foretages en vurdering af, hvordan det vil påvirke miljøet.

 

Læs mere om kommunale myndighedsopgaver.

 

Kontakt

Birgitte Winther Pedersen
Projektleder, Miljøingeniør
Direkte: +45 4091 0025
Email: bwp@dge.dk

Sven Ulrich Bertelsen
Direktør, Miljø
Direkte: +45 2031 1772
Email: sub@dge.dk