DGE cykler med til Paris

DGE er medsponsor, og vores landedirektør Sven Ulrich Bertelsen sætter sig igen i år på cyklen, når Team Rynkeby Nordjylland på lørdag sætter kurs mod Paris til fordel for børn med kritiske sygdomme. Hele 54 lokale hold og 2.100 ryttere kører de godt 1.500 kilometer på otte dage, og vi hepper på dem alle og det gode formål.
Team Rynkeby er et europæisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier. Pengene, som Team Rynkeby indsamler i hvert land, går ubeskåret til lokale organisationer. I Danmark støtter Team Rynkeby Børnecancerfonden og Børnelungefonden, der i 2018 modtog 29,4 mio. kr.