DGE København ansætter fire nye medarbejdere

Grundet en massiv tilgang af nye kunder og projekter har man i DGEs afdeling i Skovlunde valgt at ansætte fire nye medarbejdere. Dennis Bruhn er tiltrådt en stilling som projektchef, mens Christina Moltke og Mette Lundsbye begge er ansat som projektledere; alle med opstart den 1. juni 2015. Ikke mindst er Regitze Petersen den 8. juni 2015 tiltrådt en stilling som projektmedarbejder.

 

Christina Moltke (43 år), projektleder og biolog, har stor erfaring med især V1-opgaver for både amter, regioner i hele landet og kommuner. Hun har desuden god erfaring fra meget forskellige typer af forureningsundersøgelser for både virksomheder og offentlige myndigheder. Christina er uddannet biolog fra Københavns Universitet i 1998 og kommer fra en stilling hos Alectia.

 

Mette Lundsbye (33 år), projektleder og civilingeniør, har erfaring med forureningsundersøgelser og oprensninger for både virksomheder og offentlige myndigheder, ligesom hun har god erfaring med rådgivning af developere, forklassificeringer samt §8 og §19. Mette er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i 2007 og kommer fra en stilling hos EKJ.

 

Dennis Bruhn (58 år), projektchef og geolog, er rutineret inden for jord og grundvand med særligt fokus på EDD og miljørådgivning til virksomheder. Han har desuden stor international projekterfaring. Dennis er uddannet geolog fra Københavns Universitet i 1991 og kommer fra en stilling som Associate Market Director hos Grontmij.

 

Regitze Petersen (27 år), projektmedarbejder og geolog, har erfaring med cementproduktion i Angola og stor erfaring med feltarbejder fra mineralbranchen, men hun er ny i miljøbranchen. Regitze er uddannet geolog fra Københavns Universitet i 2014 og kommer fra en stilling hos FLSmidth.

 

Kontakt

Sven Ulrich Bertelsen
Direktør, Miljø
Direkte: +45 2031 1772
Email: sub@dge.dk