DGE forbereder fremstød for miljørådgivning i Norge

Gennem et samarbejde med en række nordjyske virksomheder og norske Linn Indrestrand som katalysator og tovholder forbereder DGE et fremstød for miljørådgivning i Norge.  

 

Siden den første afdeling under DGE Mark och Miljö blev etableret i 2004 har DGE fået godt fat i det svenske marked. Med den store erfaring fra Sverige forbereder DGE sig nu på et fremtidigt fremstød i Norge via netværket Norlinked, hvor man ser gode muligheder for at kunne bidrage til og styrke den norske miljø- og ingeniørrådgivning.

Foruden DGE består netværket på nuværende tidspunkt af entreprenør- og byggevirksomheder, energirådgivervirksomheder samt materialeleverandører, der tilsammen kan trække på både danske og norske erfaringer og kompetencer inden for byggeri, miljø og energi. Norlinked tilbyder blandt andet rådgivning, projektering, tilsyn og udførelse uanset opgavens størrelse og beliggenhed i Norge.

Norlinked, der stadig er i opstartsfasen, består på nuværende tidspunkt af DGE Miljø- og Ingeniørfirma A/S, Energihuset A/S, H-Supply A/S, Svend Aage Christensen A/S, Tømrer- og snedkerfirma Kastberg A/S samt Nordelektro.

 

Kontakt

Sven Ulrich Bertelsen
Direktør, Miljø
Direkte: +45 2031 1772
Email: sub@dge.dk