DGE opkøber nye kompetencer inden for bæredygtig udvikling

Om få år vil det få afgørende betydning for private virksomheders konkurrenceevne at have en bæredygtig profil. Det mener Jette Ebbekær Thomsen, grundlægger af konsulentvirksomheden groconsult, der siden 2011 har specialiseret sig i bæredygtig forretningsudvikling. groconsult indtræder nu i DGE Group.

 

Flere og flere virksomheder har en ambition om at ville udvikle organisationen i en miljøvenlig og bæredygtig retning, men for nogle kan det være udfordrende at komme fra tanke til handling. Netop det at arbejde både strategisk og operationelt med bæredygtighed i såvel private som offentlige virksomheder har groconsult erfaring med.

Jeg ser meget frem til at bidrage med groconsults kompetencer i DGE. Jeg har i de senere år oplevet en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der ønsker at få en mere bæredygtig profil. Det er min klare opfattelse, at det inden for få år vil få afgørende betydning for private virksomheders konkurrenceevne at have fokus på bæredygtig udvikling i deres kerneydelse. Udviklingen er helt i tråd med, at samfundet i stigende grad efterspørger bæredygtige løsninger i udbud, siger Jette Ebbekær Thomsen, grundlægger af groconsult.

 

Direktør for bæredygtig udvikling

Den stigende efterspørgsel oplever også DGE både blandt eksisterende og potentielle kunder. DGE har en vision om at være i front omkring bæredygtige løsninger inden for miljø, og derfor var det oplagt at tilføre nye og andre kompetencer inden for bæredygtighed, ved at groconsult nu er blevet en del af virksomheden.

– Som miljørådgiver er det en helt naturlig del af vores hverdag at arbejde med bæredygtige løsninger. Vi har en ambition om at flytte rammerne for, hvordan bæredygtig miljørådgivning opfattes og udføres, og for at kunne opnå den vision har det været helt oplagt for os at indgå samarbejdet med groconsult, der er førende på deres område, fortæller Sven Ulrich Bertelsen, direktør for miljø i DGE.

Med opkøbet indtræder Jette Ebbekær Thomsen som direktør for bæredygtig udvikling i DGE, der fremover kan tilbyde offentlige og private virksomheder rådgivning i udviklingen af miljøvenlige og bæredygtige tiltag gennem hverdagens handlinger.

Læs mere om groconsult.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Kontakt

Sven Ulrich Bertelsen
Direktør for miljø
Direkte: +45 2031 1772
Email: sub@dge.dk

Jette Ebbekær Thomsen
Direktør for bæredygtig udvikling
Direkte: +45 4030 3203
Email: jet@dge.dk