DGE Group er vært ved international miljøkonference

DGE Group er vært ved dette års Inogen-event, som i 2018 finder sted fra 9.-12. april i Malmø og København. Miljøkonferencen er den 26. af sin slags, og der forventes deltagelse af mindst 100 internationale rådgivere.

 

 

Real Estate Day

Eventen sættes i gang med konferencen ‘Sustainability in the Real Estate Business – Why?’. Her sætter vi fokus på bæredygtighed i byggeriet, herunder hvad bevæggrundene er for at bruge kræfter på bæredygtighedscertificeringer og miljøcertificeringer af bygninger, når det ikke er et lovkrav. Målet er at få en diskussion med ejendomsporteføljeejere og developere om, hvor tendensen peger hen. Blandt andet vil GRESB (organisationen for Global Real Estate Sustainability & Corporate Social Responsibility Benchmarking) fortælle om deres værktøjer til benchmark af bygninger.

Real Estate Day afholdes 9. april, kl. 09:30 – 15:30 i Bygningskulturens Hus i København.

 

Læs programmet her

 

Foreløbig deltagerliste

 

 

Inogen WorldView 2018

Torsdag den 12. april afholdes konferencen WorldView i Malmø. Her sætter vi fokus på det faktum, at vi i vores del af verden er blevet gode til at styre bæredygtigheden i vores virksomheder, men at vi stadig er blandt dem, der bruger flest af jordens ressourcer. Ved mødet skal vi diskutere, hvordan vi får bedre styr på vores supply chain, og hvordan vi bliver bedre til den cirkulære økonomi. Der bliver konkrete eksempler, værktøjer og inspiration fra meningsdannere. Og der bliver god mulighed for at diskutere med andre virksomheder og rådgivere fra hele verden.

Inogen Worldview afholdes 12. april, kl. 9:30-15:30 på Radisson Blu Hotel Malmø.

 

Læs programmet her.

 

Foreløbig deltagerliste

 

 

Både 9. og 12. april vil DGEs partnere fra Inogen-alliancen deltage for at debattere og lære mere om vores tag på ressourceforbruget i Skandinavien, og samtidig vil de komme med input fra deres dele af verden.

 

Program og deltagelse

Det er gratis for virksomheder at deltage i konferencerne, så kom og lær, diskutér og skab nye bæredygtige forbindelser i hele verden.

 

Inogen er et globalt netværk af miljørådgivere fra hele verden, der samarbejder om projekter inden for miljø, sundhed, sikkerhed og bæredygtighed. Læs mere om Inogen her.