GIS-ekspert Jakob Lanstorp rapporterer fra den 6. FOSS4G-konference

DGE har skrevet en artikel i det nyeste nummer af Geoforum (nr. 148), hvori der rapporteres fra den globale FOSS4G-konference, som i år blev afholdt i Nottingham den 17-21. oktober.

 

FOSS4G står for Free and Open Source Software for Geospatial, og konferencen bliver hvert år afholdt af non-profit organisationen Open Source Geo (OSGeo), som støtter udviklingen af open source software. Foruden DGE deltog ca. 15 andre personer fra førende GIS virksomheder i Danmark, som tilsammen repræsenterede både kommuner, regioner, staten og universiteter.

Konferencen begyndte med to dages workshop efterfulgt af tre dage med præsentationer, hvor følgende nyheder bl.a. blev præsenteret:

 

  • QGIS 2.0 med meget store forbedringer inden for arkitektur, data binding i styling og labelling samt et meget avanceret nyt print layout.
  • Geofence, som er en udvidelse til GeoServer til håndtering af brugerrettigheder. Rettigheder kan ikke kun styres på lag, men også helt ned på attributniveau og geografisk udbredelse.
  • OpenLayers 3 i beta med mange nye tiltag i HTML5 med forbedringer i den grafiske grænseflade til både desktop og mobile browser klienter.
  • PostGIS 2.0 med 3D og LiDAR punktskyer.
  • Geoserver 2.4.0 med CSS styling og bedre logging af bruger og de datasæt, som de tilgår.

 

De danske deltagere havde under konferencen arrangeret et indledende møde med henblik på at oprette en dansk afdeling af OSGeo, og i øjeblikket arbejdes der på et udkast til en stiftende generalforsamling.

 

Kontakt

Sven Ulrich Bertelsen
Direktør, Miljø
Direkte: +45 2031 1772
Email: sub@dge.dk