Indeklimasikring af spillestedet Generator for Ringkøbing-Skjern Forsyning

Det populære spillested Generator i Ringkøbing skal udvides. I den forbindelse skal DGE i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Forsyning, der ejer spillestedet, sikre optimale betingelser for indeklimaet.

 

Spillestedet Generator gennemgår i øjeblikket en større udvidelse med plads til flere koncertgæster, bedre køkkenfaciliteter og toiletforhold. Generator skal på sigt fungere som et kulturhus og samlingspunkt for musikmiljøet i og omkring Ringkøbing, og som hele kommunens spillested.

Generator ligger i en bygning, der tidligere husede byens gamle elværk. De tidligere aktiviteter har forårsaget en forurening af jorden med store mængder bly og olie, som gennem de seneste 10 år har medført delvis oprensning flere steder på grunden. Med udvidelsen har Ringkøbing-Skjern Forsyning haft en intention om at fortsætte oprensningen under og omkring de kommende tilbygninger, så spillestedets gæster også fremover vil kunne færdes i et sundt og godt indeklima.

– Når vi er færdige, efterlader vi en grund, som er klar til at blive bygget på, og hvor vi kan garantere, at de unge mennesker ikke vil være udsat for et sundhedsskadeligt indeklima. Vi er meget glade for at have fået muligheden for at arbejde sammen med en bygherre, som tager ansvar, og som har et stort ønske om at gøre det ordentligt, fortæller projektchef og geolog Henrik Melgaard.

DGE fører tilsyn i forbindelse med gravearbejdet, hvor der skal tages hensyn til eksisterende bygninger og ledninger, og har derudover håndteret §8-tilladelsen, myndighedskontakt og indeklimasikring.

 

 

Udvidelsen af spillestedet Generator forventes færdig i sommeren 2018.

 

Læs mere om indeklimasikring.

Kontakt

Henrik Melgaard
Projektchef, Geolog
Direkte: +45 2461 9101
Email: hme@dge.dk