Første spadestik til nyt og fremtidssikret vandværk i Brædstrup

Bestyrelsen i Brædstrup Vandværk besluttede i 2011, at der skulle opføres et nyt og fremtidssikret vandværk. Opførelsen af det nye Brædstrup Vandværk, der løber op i godt 22 mio. kr., er nu sat i gang med DGE som totalrådgiver.

 

Det nye Brædstrup Vandværk overholder alle krav til Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS), hvor man ved hjælp af prøvehaner vil kunne dokumentere vandets kvalitet på alle trin i behandlingen. Vandværket bliver opført med to ens produktionslinjer, som sikrer, at den ene linje altid vil kunne overtage, når den anden linje serviceres. Etableringen af to produktionslinjer sikrer endvidere, at vandværket kan klare en udbygning i tilfælde af flere vandforbrugere i området. Således vil det nye Brædstrup Vandværk, som forventes at stå klar medio april 2014, være fremtidssikret på alle tænkelige måder.

Ifølge hydrogeolog og senior projektleder hos DGE, Knud Pedersen, er der for alvor ved at komme gang i markedet inden for vandværker.

– Efter en del års stilstand tegner der sig et billede af, at der er ved at komme gang i nybyggeri inden for vandværkssektoren. Det skyldes ikke mindst, at der har været usikkerhed omkring vandsektorloven, men nu ved vandværkerne efterhånden, hvor de står, udtaler Knud Pedersen.

DGE tilbyder rådgivning i forbindelse med renovering og gennemgang af vandværker, både i forhold til Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS) og fastlæggelse af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Ikke mindst har DGE erfaring med totalrådgivning i forbindelse med etablering af nyt vandværk fra de første idéer til det færdige vandværk.

 

Kontakt

Sven Ulrich Bertelsen
Direktør, Miljø
Direkte: +45 2031 1772
Email: sub@dge.dk