Ny regionschef på Sjælland

Vi byder velkommen til Jens Bischoff – vores nye regionschef på Sjælland. Med sine mange års erfaring i rådgiverbranchen og sit udviklingsorienterede mindset skal Jens styrke DGE’s både faglige og strategiske fundament.
Jens er ansat i DGE pr. 1. oktober 2019 som Regionschef for Østdanmark med base på Skovlunde-kontoret, hvor han skal stå for den daglige ledelse. Jens skal også varetage den overordnede ledelse af Næstved-kontoret. En væsentlig arbejdsopgave bliver udvikling af markedspotentialet på Sjælland samt udvikling af samarbejdet på tværs af landet. Han skal ligeledes medvirke til at skabe netværk med vores øvrige kontorer under DGE Group i resten af Norden og Baltikum.
Jens er uddannet ingeniør inden for Miljø/Anlæg og kommer fra en stilling som afdelingsleder gennem syv år hos NIRAS.