Undersøgelse og hjælp til miljøfarlige stoffer

Hos DGE har vi mange års erfaring med bygningskortlægning i forbindelse med renoveringer og nedrivninger af enhver art. Vi er dem, I altid kan ringe til, når I har behov for bygningskortlægning, således I undgår at støde på sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer som PCB, tungmetaller, asbest osv. under jeres projekt. Dermed får I ikke en ubehagelig og til tider dyr overraskelse.

 

Ligegyldigt om I sidder med et af de helt store projekter eller et af de mindre på tegnebrættet, er det vigtigt, at I tidligt i planlægningsfasen undersøger bygningen for miljøfarlige stoffer. En kortlægning af bygningen bør til enhver tid forelægge, før jeres projekter sendes i udbud. På den måde sikrer I bedst projektøkonomien og tidsplanen.

Ved at lade DGE undersøge bygningen, får I en afklaring af, om der skal indgå miljøsanering for f.eks. PCB, tungmetaller og asbest i det fremtidige renoveringsarbejde.

En bygningskortlægning er med til at få projektet godt fra start og giver overblik over økonomien og projektets tidsplan. Dermed er I også sikre på, at I overholder de gældende lovkrav for jeres bygherre.

 

Få sikret indeklima

Hos DGE er vi specialister i at undersøge materialer for miljøfarlige stoffer forud for renoveringer og nedrivninger. Derudover har vi stor erfaring med at undersøge PCB og radon i indeklimaet. Ved renoveringer af ældre byggerier, der skal føres op til nutidens standard, er det vigtigt at sikre, at der ikke ligger en gammel forurening gemt, som kan føre til et usundt indeklima med f.eks. forhøjet PCB-indhold.

Hos DGE er vi også erfarne i at rådgive inden for skimmel. Vi udtager prøver af både materiale og indeklima, og er desuden Mycometer-certificeret:

 

  • Vi udtager materialeprøver i de områder jeres projekt omfatter
  • Vi udarbejder en rapport, hvor vi angiver, hvilke materialer der er forurenede
  • Vi rådgiver jer i, hvordan I skal håndtere de forurenede materialer. På den måde bliver I også klogere på, hvordan I skaffer jer af med materialer på en miljømæssig og sundhedsmæssig forsvarlig måde
  • Vi laver en plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Dermed er I orienterede om, hvilke forholdsregler der skal tages i det fremtidige arbejde
  • Vi udarbejder udbudsmateriale
  • Vi fører tilsyn under renoveringsprocessen
  • Vi deltager i opstartsmøder og giver jer gode råd om, hvad I skal være opmærksomme på i arbejdet
  • Vi sidder med ved infomøder, fyraftensarrangementer og afholder foredrag. Her fortæller vi om, hvilke miljøfarlige stoffer I arbejder med, og hvilke forholdsregler I skal tage i arbejdet

 

Desuden formidler vi kontakten, hvis I har brug for geoteknisk assistance i forbindelse med tilbygninger.

Stil et spørgsmål

Udfyld kontaktformularen og bliv kontaktet uforpligtende af en af vores rådgivere.

Kontakt

Kontakt os for mere information om Undersøgelse og hjælp til miljøfarlige stoffer.

Hanne Sadolin Jensen
Markedschef for bygningsforurening
Direkte: +45 6067 3207
Email: hsj@dge.dk