Jordhåndtering

DGE hjælper entreprenørvirksomheder med at håndtere overskudsjord. Det gør vi ved at udarbejde en jordhåndteringsplan.

 

Hvert år flyttes flere millioner ton overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Når overskudsjord skal håndteres, er der ifølge Jordflytningsbekendtgørelsen en række regler, som skal overholdes. De afhænger bl.a. af, om jorden er fra en byzone (områdeklassificeret), en forurenet grund (V2-kortlagt) eller en grund, hvor der er mistanke om forurening (V1-kortlagt). Derfor er der mange gode grunde til, at I får lavet en plan for jeres jordhåndtering.

 

Få lavet en jordhåndteringsplan

Den, der modtager eller flytter jord er som udgangspunkt ansvarlig for, at jorden ikke udgør en sundhedsskadelig risiko for miljø og mennesker. Skal jord flyttes, er den, som igangsætter flytningen samtidig ansvarlig for at anmelde flytningen. Hos DGE har vi flere års erfaring med at udarbejde jordhåndteringsplaner, der sikrer en korrekt håndtering af overskydende jord.

Med en jordhåndteringsplan fra DGE får I bl.a.:

  • Et overblik over mængden af overskudsjord, som I skal forvente at håndtere i projektet
  • Et overblik over de økonomiske faktorer ved jordhåndteringen
  • Et antal jordprøver, der giver et overblik over jordens forskellige forureningsgrader
  • Konkrete anbefalinger til, hvordan I skal håndtere jorden, herunder en graveplan og forslag til genanvendelse

I hele udarbejdelsen af jordhåndteringsplanen har vi et tæt samarbejde med relevante myndigheder. I vores anbefalinger indarbejder vi f.eks. kommentarer fra de kommuner, der er involveret i arbejdet og indhenter de nødvendige tilladelser. Det er for at sikre, at alle lovkrav på området bliver overholdt.

 

Få overblik over økonomien

Det er vigtigt, at I tænker jordhåndtering ind i projektet så tidligt som muligt. Finder I først sent i projektet ud af, at jorden er forurenet, kan det nemlig medføre store økonomiske omkostninger. Samtidig kan arbejdet komme til at tage længere tid end planlagt.

 

 

Et bidrag til en mere bæredygtig verden

 

  

 

 

 

 

Stil et spørgsmål

Udfyld kontaktformularen og bliv kontaktet uforpligtende af en af vores rådgivere.

Kontakt

Kontakt os for mere information om Jordhåndtering.

Sven Ulrich Bertelsen
Direktør for miljø
Direkte: +45 2031 1772
Email: sub@dge.dk