Akut forurening

DGE hjælper kommuner, regioner og forsikringsselskaber i forbindelse med uheld og akut forurening. Kontakt vores miljøvagt på tlf. 7010 3400 eller Akut Miljø Service på tlf. 7020 0424. Vi dækker hele landet og kan være på skadestedet inden for 2 timer.

 

Et uheld kan resultere i risici over for mennesker, bygningers indeklima, det omkringliggende vandmiljø og grundvandet. Derfor kræver forureninger ofte en akut indsats for at begrænse skadens omfang mest muligt.

 

DGE tilbyder landsdækkende rådgivning 24 timer i døgnet, året rundt

Hos DGE har vi mange års erfaring med at rykke ud til uheld. Vi har indgået aftaler med flere kommuner om døgnvagtordninger og yder bistand til den kommunale miljøvagtordning. Samtidig har vi indgået et samarbejde med Akut Miljø Service (AMS), som er specialiseret i udrykninger til uheld og akutte forureninger. Det gælder f.eks. i forbindelse med gylleudslip og olieudslip.

Med miljøvagten hjælper vi jer sikkert gennem forløbet; fra uheldet opstår, til sagen er afsluttet.

Vi tilbyder bl.a.

  • Akut telefonisk rådgivning
  • Akut eksperthjælp på skadestedet
  • Vi udtager prøver samt opsporer og afskærer kilden til forurening
  • Vi begrænser skadens omfang og dermed udgifter
  • Vi hjælper med oprensning af forureningen
  • Vi vurderer forurenings påvirkning på miljø og recipienter
  • Vi udfærdiger en miljørapport
  • Vi gennemfører efterkontrol på forureningsstedet og hjælper med slutdokumentation

 

Desuden afholder vi løbende kurser og temadage. Her gør vi jer klogere på de udfordringer, I står overfor, når en akut forurening skal afhjælpes.

 

DGE sikrer faglig og kompetent rådgivning

Med DGE som jeres samarbejdspartner får I ikke kun rådgivning i den akutte situation. Vi giver jer også adgang til et netværk af entreprenører med specialudstyr. I vores rådgivning lægger vi vægt på, at der i situationen bliver handlet korrekt, og at der anvendes sikkert og korrekt udstyr med størst mulig effekt. Når I vælger DGE som jeres miljørådgiver, kan vi derfor garantere, at I får en faglig og kompetent rådgivning i en presset situation.

Kontakt

Kontakt os for mere information om Akut forurening.

Henrik Pedersen
Projektleder, Geolog
Direkte: +45 5143 7905
Email: hpe@dge.dk

Sven Ulrich Bertelsen
Direktør, Miljø
Direkte: +45 2031 1772
Email: sub@dge.dk