Bygningskortlægning og indeklima

DGE hjælper kommuner og regioner med at undersøge bygninger for miljøfremmede stoffer samt med at sikre indeklima ved at gennemføre klimamålinger.

 

I DGE har vi mange års erfaring med at rådgive om de risici, der kan være forbundet med et dårligt indeklima og brugen af uhensigtsmæssige byggematerialer i forskellige bygninger. Derfor kan vi hjælpe kommuner og regioner med at sørge for, at der er et sundt indeklima i kommunale og regionale bygninger.

 

DGE hjælper kommuner med midler til nedrivningspulje og måling af indeklima

Hos DGE hjælper vi kommunerne med en lang række forskelligartede opgaver inden for bygningskortlægning. Det kan f.eks. være, at I har fået nedrivningspuljemidler til landsbyfornyelse med statsligt tilskud. I den forbindelse er vi med hele vejen; fra I har fået ejendommen i hænderne, og frem til at ejendommen er fjernet. Vi udfører screening og kortlægning af ejendommen, håndteringsplaner samt udarbejder tilbudsmateriale til nedrivning og udfører tilsyn med de entreprenører, der vælges til opgaven.

Desuden bistår vi i forbindelse med renovering og nedrivning af kommunale ejendomme. Som kommune er det jeres ansvar at sikre, at der er et sundt indeklima. Hos DGE kan vi derfor hjælpe jer med at sikre, at der ikke er miljøfarlige stoffer i indeklimaet. På den måde er I garanteret, at I lever op til de pågældende regler på området.

 

Vores ydelser for et sundt og godt indeklima:

  • Vi udfører alle former for prøvetagninger af bygninger
  • Vi gennemfører indeklimamålinger og fastlægger indeklimarisiko
  • Vi udformer en overskuelig rapport, hvor vi angiver, hvilke materialer der er forurenede og dermed skal håndteres efter særskilt regelsæt
  • Vi rådgiver jer med udgangspunkt i en håndteringsplan. Med den får I et overblik over, hvordan forurenede materialer håndteres på en miljømæssig og sundhedsmæssig måde.
  • Vi udformer en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) med konkrete råd til, hvilke forbehold I skal tage i arbejdet med miljøfarlige stoffer
  • Vi udarbejder tilbudsmateriale og fører tilsyn
  • Vi deltager i byggemøder, hvor vi bl.a. giver jer forslag til afhjælpende foranstaltninger og saneringer
  • Vi deltager i fyraftensarrangementer, infomøder og holder foredrag, hvor vi fortæller om, hvilke forholdsregler I skal tage for at sikre et godt indeklima
  • Vi deltager i fyraftensmøder, infomøder og holder foredrag med fokus på arbejdet med miljøfremmede stoffer på skoler og i institutioner samt informere om, hvorfor bygningskortlægninger er vigtige forud for kommunale renoveringsprojekter eller nedrivningsarbejder

 

Vær et godt forbillede inden for miljø

Med DGE som jeres samarbejdspartner er I garanteret, at I lever op til alle de gældende miljøregler på området. Derfor kan I gå forrest og vise, at I værner om og tænker på miljøet. På den måde kan I være et forbillede for bygherre og entreprenører i kommunen og regionen.

 

 

Et bidrag til en mere bæredygtig verden

 

    

 

 

 

 

Stil et spørgsmål

Udfyld kontaktformularen og bliv kontaktet uforpligtende af en af vores rådgivere.

Kontakt

Kontakt os for mere information om Bygningskortlægning og indeklima.

Hanne Sadolin Jensen
Markedschef for bygningsforurening
Direkte: +45 6067 3207
Email: hsj@dge.dk