Basistilstandsrapport

DGE hjælper store og små virksomheder med at udarbejde basistilstandsrapporter.

 

Ønsker I at udvide, ændre, starte eller ophøre en produktion, skal I være opmærksomme på, at det i nogle tilfælde er nødvendigt at udarbejde en basistilstandsrapport i forbindelse med miljøgodkendelsen. Det gælder, hvis jeres virksomhed anvender, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer i produktionen. Formålet med en basistilstandsrapport er at vurdere forureningstilstanden af jord og grundvand. Den skal samtidig bruges til på sigt at kunne sammenligne tilstanden ved virksomhedens ophør med tidligere tilstand.

 

DGE tilpasser løsningen til jeres behov

Der kan være stor forskel på, hvad der vurderes at være nødvendigt for den enkelte virksomhed med hensyn til omfanget af en basistilstandsrapport. Generelt kan man tale om, at der i processen med udarbejdelsen af rapporten er ni trin i henhold til EU-kommissionens vejledning om basistilstandsrapport. For nogle virksomheder er det tilstrækkeligt at gennemføre enkelte trin. For andre kan processen strække sig over flere. Uanset hvad, der gælder for jeres virksomhed, sørger DGE for at hjælpe jer trygt gennem processen:

 

Trin 1-3

  • Gennemgang og vurdering af relevante farlige stoffer i jeres produktion, herunder forbrug, placering mv.
  • En vurdering af, om der er behov for yderligere undersøgelser

Trin 4-6

  • En historisk redegørelse af nuværende og fremtidige aktiviteter, beskrivelse af geolog- og hydrogeologi undersøgelser, udarbejdelse af en konceptuel model mv.
  • En vurdering af jeres behov for undersøgelser. Er det nødvendigt, udarbejder vi samtidig et oplæg til miljøtekniske undersøgelser

Trin 7-9

  • Miljøundersøgelse af jord og grundvand
  • Risikovurdering og afrapportering

 

Vi hjælper desuden med at gennemføre afgrænsede forureningsundersøgelser og oprense en eventuel forurening.

 

En basistilstandsrapport er et krav ifølge IE-Direktivet

Den 7. januar 2013 trådte et nyt EU direktiv i kraft i Danmark. Det medførte ændringer af bl.a. miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Lovændringerne påvirkede en lang række bekendtgørelser, herunder Godkendelsesbekendtgørelsen (§14). Heraf fremgår det, at bilag 1-virksomheder skal udarbejde en basistilstandsrapport, når virksomheden anvender, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, der kan give anledning til forurening af jord og grundvand.

Stil et spørgsmål

Udfyld kontaktformularen og bliv kontaktet uforpligtende af en af vores rådgivere.

Kontakt

Kontakt os for mere information om Basistilstandsrapport.

Lars Baltzer Overgaard
Projektchef, Kemiingeniør
Direkte: +45 3057 1054
Email: lbo@dge.dk