RemUVe er kørt i stilling hos Inogen

Vi var noget opsigtsvækkende, da vi forleden checkede ind til mødet i Holland med arbejdsbil og trailer. Men vi havde også noget vigtigt på hjerte. Vi præsenterede RemUVe, vores nye mobile UV-baserede vandbehandling, for vores partnere i Inogen. Via Inogen, der er et globalt netværk af miljørådgivere, vil RemUVe-traileren i første omgang kunne sikre rent drikkevand i Europa ved at rykke hurtigt ud og behandle ved vandværker og afværgeboringer. Den tanke gjorde turen fra Danmark til Holland og retur alle kilometerne værd.