Miljøteknisk rådgivning for FEAS og Region Midt

Overblik

Kunde

Område

Periode

Pris

DGE yder miljøteknisk rådgivning for FEAS og Region Midt og udfører de miljøhistoriske redegørelser på samtlige arealer og bygninger tilhørende det gamle Kommunehospital i Aarhus.

Den 5. januar 2016 indgik Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS), der er et datterselskab til Aarhus Universitets Forskningsfond, en historisk stor ejendomshandel på 807,5 mio. kr. med Region Midtjylland om køb af hospitalsbygningerne på Nørrebrogade – det tidligere Århus Kommunehospital.

 

Miljøtekniske undersøgelser på 110.000m²

Det er DGE, der står for de indledende miljøtekniske undersøgelser for FEAS og Region Midt i forbindelse med købet af Kommunehospitalet – et område på godt 110.000m², som FEAS i samarbejde med Aarhus Universitet vil udvikle til et helt nyt campusområde, når de i 2019 overtager ejendommen, og regionen samtidig flytter ind i det nye Universitetshospital i Skejby.

DGE skal blandt andet udføre de miljøhistoriske redegørelser på samtlige arealer og bygninger tilhørende det gamle Kommunehospital.

Der skal endvidere udarbejdes oplæg til eventuelle orienterende miljøtekniske forureningsundersøgelser på disse samt udføres en indledende miljømæssig og økonomisk konsekvensvurdering ved konstaterede risikopunkter, såsom nedgravede olietanke, utætte kloakker mv.

Kontaktpersoner

Rikke Syndergaard - Projektchef i DGE

Rikke Syndergaard

+45 2630 7015
ris@dge.dk

Vi sidder klar!

Udfyld formularen, så kontakter vi dig snarest