Risikoen for asbestforurening har skabt stor interesse fra offentligheden, blandt andet fordi man ved indånding af asbeststøv øger risikoen for at udvikle en række forskellige kræftformer.
Eternitgrunden i Aalborg har gennem en længere periode været i mediernes søgelys, efter at der i 2013 blev fundet asbeststøv på en terrasse i en nærliggende beboelse. Grunden har tidligere huset Dansk Eternit Fabrik, der gennem mange år har produceret tagplader med det kræftfremkaldende stof asbest, men i dag er de tidligere fabriksarealer og det tilhørende kridtbrud afløst af boliger, kontorer og detailhandel.
Aalborg Kommune bad DGE om at gennemgå sagen, hvor DGE har belyst og dokumenteret forekomsten af asbest og på det grundlag udarbejdet en konkret vurdering af risikoen for spredning af asbestfibre fra området. DGE har desuden givet forslag til foranstaltninger, der mindsker risikoen for, at beboere på og omkring Eternitgrunden ikke udsættes for forurening.