Basistilstandsrapport

En basistilstandsrapport (BTR) er obligatorisk for bilag 1-virksomheder og hjælper med at dokumentere og forebygge miljøforurening. Lad os guide dig gennem processen.

Hvad er en basistilstandsrapport?

En basistilstandsrapport – også kaldet BTR – vurderer risikoen for forurening af jord og grundvand og dokumenterer eventuelt den aktuelle forureningstilstand.

Den er relevant for bilag 1-virksomheder (jf. godkendelsesbekendtgørelsen), der anvender, fremstiller eller frigiver farlige stoffer i deres produktion.

Rapporten udarbejdes ved opstart, ændring eller ophør af driften og fungerer som et sammenligningsgrundlag, så du kan dokumentere virksomhedens tidligere miljøstatus.

Krav om basistilstandsrapport

Siden januar 2013 har IE-direktivet krævet, at bilag 1-virksomheder udarbejder en BTR. Kravet gælder, når der arbejdes med stoffer, som kan forurene jord og grundvand.

Hos DGE hjælper vi med:

  • Vurdering og efterlevelse af lovgivningens krav

  • Sikring af, at myndighedens afgørelse om basistilstandsrapport bygger på et fuldt belyst grundlag

  • Professionel rådgivning gennem hele processen

Udarbejdelse af basistilstandsrapport

En BTR indeholder typisk flere elementer, som tilsammen giver et klart billede af virksomhedens miljøstatus:

  • Information om nuværende anvendelse af arealet
    Her beskrives, hvordan arealet i dag anvendes, hvilke processer der foregår, og hvilke stoffer der håndteres. Dette skaber et udgangspunkt for vurdering af miljøpåvirkningen.

  • Oversigt over stoffer, der vil blive brugt fremover
    Rapporten beskriver, hvilke farlige stoffer virksomheden planlægger at anvende, fremstille eller frigive, og vurderer, hvordan dette kan påvirke miljøet.

  • Risiko for frigivelse af farlige stoffer
    Rapporten vurderer sandsynligheden for, at farlige stoffer kan trænge ud i jord og grundvand. Dette hjælper med at identificere områder med høj risiko og planlægge forebyggende tiltag.

  • Fysiske undersøgelser af jord og grundvand
    Hvis det vurderes nødvendigt, så udføres konkrete målinger og prøver, som dokumenterer den aktuelle tilstand. Disse data er grundlaget for eventuelle videre analyser og risikovurdering.

Omfanget af rapporten kan variere fra virksomhed til virksomhed. For nogle er enkelte undersøgelser tilstrækkelige, mens andre virksomheder skal gennemgå dybdegående analyser.

De enkelte trin

Basistilstandsrapport trin 1-3

I de første trin gennemgås alle relevante farlige stoffer i produktionen.

Det vurderes, hvor stofferne anvendes, i hvilke mængder og hvordan de opbevares, så man får et klart overblik over potentielle risikoområder.

På baggrund af denne kortlægning vurderes det også, om der er behov for yderligere undersøgelser, før man kan gå videre til de næste trin.

Basistilstandsrapport trin 4-6

Hvis kortlægningen viser behov for dybere indsigt, udarbejdes en historisk redegørelse over både nuværende og tidligere aktiviteter.

Der udføres geologiske undersøgelser af jord og grundvand for at forstå, hvordan stofferne kan bevæge sig eller ophobes.

På baggrund af alle indsamlede oplysninger skabes en konceptuel model, der illustrerer potentielle forureningsveje, og der udarbejdes forslag til eventuelle miljøtekniske undersøgelser.

Basistilstandsrapport trin 7-9

I de sidste trin udføres dybdegående miljøundersøgelser af jord og grundvand, så den faktiske tilstand dokumenteres. Resultaterne bruges til at vurdere risikoen for potentielle forureningskilder og konsekvenserne, hvis stoffer frigives.

Til slut samles alle data og vurderinger i den endelige basistilstandsrapport, som både skal godkendes af myndighed og kan bruges som reference for virksomhedens fremtidige drift og miljøovervågning.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Bilag 1-virksomheder, der arbejder med relevante farlige stoffer.

Ved opstart, ændring eller ophør af produktionen.

Det afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet, typisk fra nogle uger til flere måneder.

Prisen afhænger af omfanget af nødvendige undersøgelser. Kontakt os for et tilbud.

Kontakt os for rådgivning og spørgsmål

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning omkring basistilstandsrapporter eller andre miljøkrav, er du altid velkommen til at kontakte os. Hos DGE står vi klar til at hjælpe med skræddersyede løsninger, der passer til netop din virksomheds behov.

Vi ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig sikkert gennem processen med basistilstandsrapport – uanset om du står overfor opstart, ændring eller ophør af produktionen.

Kontaktpersoner

Allan Tougaard Christensen

+45 2019 6383
atc@dge.dk

Vi er landsdækkende

Så uanset hvor i landet du befinder dig, har vi en afdeling i nærheden, der står klar til at hjælpe dig.

Vi sidder klar!

Udfyld formularen, så kontakter vi dig snarest