Lokalplaner eller landzonetilladelser
Lokalplaner ved byggeri
Hjem -> Rådgivning -> Virksomhedsmiljø -> Lokalplaner eller landzonetilladelser
Lokalplaner eller landzonetilladelser
Når lokalplaner eller landzonetilladelser er nødvendige for at realisere et byggeprojekt eller ønske om nye aktiviteter, kan DGE hjælpe jer godt på vej.
Skal der udvikles eller bygges nyt på en grund, er der muligvis brug for en lokalplan eller en landzonetilladelse. Det kan nemlig være nødvendigt for, at få en byggetilladelse.
Hos DGE har vi mange års erfaring med at udarbejde lokalplaner og indhente landzonetilladelser og vi hjælper gerne både myndigheder og virksomheder.
Hvad er en lokalplan eller en landzonetilladelse?
Med en lokalplan eller en landzonetilladelse fastlægges de overordnede planmæssige rammer for, hvordan et område må udvikles og anvendes. Det kan for eksempel handle om, hvor og hvor meget der må bygges, hvilke funktioner området må rumme, samt hvordan det skal indrettes i forhold til omgivelserne.
En lokalplan er typisk relevant i byzoneområder, mens en landzonetilladelse ofte kræves i det åbne land, hvor reglerne for bebyggelse og arealanvendelse er mere restriktive. I begge tilfælde fungerer planerne som et nødvendigt grundlag, der skal være på plads, før der kan gives andre tilladelser, f.eks. en byggetilladelse.
Det betyder, at lokalplanen eller landzonetilladelsen er det første skridt på vejen, når man ønsker at realisere et byggeprojekt eller en ny anvendelse af et areal. Samtidig skaber de klarhed for både myndigheder og bygherre om, hvad der er muligt – og på hvilke betingelser.
Ydelser inden for lokalplaner og landzonetilladelser
Vi hjælper med at skabe et solidt planmæssigt grundlag for nye projekter – uanset om der er behov for en lokalplan eller en landzonetilladelse. Vi har erfaring med at føre projekter sikkert gennem hele processen – fra de første indledende undersøgelser til den endelige godkendelse. Vi arbejder tæt sammen med både myndigheder og bygherrer og sikrer, at alle krav og hensyn bliver håndteret på en professionel måde.
Vi tilbyder at:
- Være involveret i hele planprocessen
- Undersøge, om der allerede er en lokalplan eller en landzonetilladelse, og om et projekt kan realiseres, f.eks. om kommunen allerede har ønsker om udvikling på området
- Varetage al dialog med myndigheder og indhente de nødvendige tilladelser
- Undersøge muligheder for at udnytte en grund på den bedst mulige måde i forhold til bindinger i omgivelserne og krav fra myndighederne
- Ansøge om opstart af lokalplanproces eller indsende en ansøgning om landzonetilladelse og udarbejde relevante dokumenter i den forbindelse (eks. vurdere mulighederne for afvanding, parkeringsforhold, projektets påvirkninger på omgivelser mm.
- Udarbejde lokalplan eller landzonetilladelse
Rådgivning med udgangspunkt i jeres projekt
Når der skal udarbejdes en lokalplan eller søges om landzonetilladelse, er det vigtigt, at processen gribes rigtigt an fra begyndelsen. En uklar planlægning eller mangelfuld ansøgning kan medføre forsinkelser, unødige omkostninger eller i værste fald afslag.
Hos DGE lægger vi vægt på at forstå netop jeres projekt og de muligheder og udfordringer, der følger med. Vi tilpasser vores rådgivning til jeres konkrete behov og hjælper med at finde den mest hensigtsmæssige vej gennem planprocessen. Det gælder uanset om I står med en grund, I ønsker at udnytte, et byggeri I vil igangsætte, eller et område I skal udvikle.
Kontakt os for rådgivning og sparring
Har du brug for hjælp til lokalplaner, landzonetilladelser eller planmæssige vurderinger, er du altid velkommen til at tage kontakt. Hos DGE står vi klar til at rådgive og løse opgaven med udgangspunkt i jeres ønsker og myndighedernes krav. Vi ser frem til at hjælpe jer videre med jeres projekt!
Kontaktpersoner

Rikke Hyttel

Birgitte Winther Pedersen
Vi er landsdækkende
Så uanset hvor i landet du befinder dig, har vi en afdeling i nærheden, der står klar til at hjælpe dig.