Netværk for Bæredygtig Jordhåndtering
Jord og grundvand
Vores bidrag til en grønnere verden



Hjem -> Rådgivning -> Jord og Grundvand -> Netværk for Bæredygtig Jordhåndtering
Netværk for Bæredygtig Jordhåndtering
DGE er medlem af styregruppen i et centralt netværk - et samarbejde skabt for aktører med særlig interesse for udvikling af Bæredygtig Jordhåndtering.
Sparring og videndeling mellem mennesker sætter skub i bæredygtige handlinger. Derfor har Netværk for bæredygtig jordhåndtering sin berettigelse.
Vi er et fagligt netværk, der er sat i verden med en ambition om at være i front, når det gælder bæredygtig jordhåndtering.
Siden netværkets tilblivelse har vi skabt et forum for fagpersoner, der alle har det til fælles, at de er optaget af og nysgerrige på, hvordan vi kan bidrage til en mere bæredygtig måde at håndtere jord på. Med det ønsker vi at bygge bro mellem relevante aktører i branchen og dermed skabe et forum, hvor vi kan sparre med hinanden, videndele og ikke mindst inspirere hinanden til at bringe jordhåndtering i en mere bæredygtig retning.
Et forum, hvor vi sætter relevante debatter på dagsordenen, og hvor samarbejdet på tværs af netværket kan gøre en forskel for det daglige arbejde såvel som for miljøet.
Vores dialoger i netværket skal, sammen med den nyeste viden på området, være med til at skabe konkrete, grønne handlinger, der gør abstrakte tanker om Verdensmål og klimamål relaterbare og til håndgribelige indsatser.
Netværket er desuden med til at udfordre det eksisterende og finde nye, holdbare løsninger inden for genanvendelse af overskudsjord.
Det håber vi, du vil være med til.
Deltagelse
Et medlemskab af netværket koster kr. 3.495,- årligt. Netværket er funderet omkring 4 årlige møder.
I skrivende stund er vi mere end 50 skarpe jordfolk med forskellige baggrunde fra branchen, der både omfatter kommuner, entreprenører, transportører, modtageanlæg/-aktører og andre, der har en særlig interesse for at arbejde med bæredygtig jordhåndtering.
DGEs Projektchef, Tenna Charlotte Weber Olsson, er en del af styregruppen, der foruden hende består af Eva Zib fra Nordiq Group, Morten Størup fra CK&CO og Jens Bischoff, som er formand for styregruppen i WSP. Sammen sørger de for, at alle møder har et højt, fagligt niveau – i øjenhøjde med alle involverede aktører.
Hvordan blev netværket til?
Netværket udspringer af et ønske om at gøre en forskel for miljøet og klimaet ved at arbejde aktivt med cirkulær økonomi og bæredygtighed.
Som en vigtig aktør i branchen er vi meget bevidste om den stigende ressourceknaphed, hvor vi i Danmark om få år vil løbe tør for råstoffer, der hidtil har været med til at dominere bygge- og anlægsbranchen. Noget, der står i skærende kontrast til praksis i branchen i dag, hvor jord ofte flyttes unødigt rundt i stedet for at blive genanvendt. En af hovedårsagerne hertil skyldes til dels, at der ikke samarbejdes tilstrækkeligt på tværs af projekter og interesser.
Det er vores netværk med til at bekæmpe.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, og du drømmer om at indgå i et meningsfuldt netværk og derigennem bidrage til den bæredygtige udvikling inden for jordhåndtering, står vi klar til at byde dig velkommen.
Kontaktpersoner
Vi er landsdækkende
Så uanset hvor i landet du befinder dig, har vi en afdeling i nærheden, der står klar til at hjælpe dig.
Udvalgte referencer


